"Young Guns"
Imponerede i Italien
Efter
måneders venten nåede vi endelig til sæsonpremieren. Alle havde vi ventet
på at se styrkeforholdet kørerne imellem. Især i MX2 har spændingen
holdt os vågne om natten, i og med at alle rytterne i top 20 i teorien
kunne gå hen og vinde. For os som har fulgt med i EMX2 sidste år, var det
især spændende at se hvordan de nyoprykkede "Youngsters" ville
klare sig, og især vores egen Nikolai Larsen. Og det viste sig at de
faktisk var mere end klar til den store opgave, og som sådan gik Arnaud
Tonus hen og vandt lørdagens kval heat. Vi har kigget lidt nærmere på
nytilkommerne, der måske er kommet fra EM for at tage de store
drenge med storm
Nikolai
Larsen #175: Sidste år sluttede stjerneskuddet fra Næstved på en
anden plads i EMX2, efter en række imponerende og konstante pointhøster i
det store og internationale felt. Dette resultat banede vejen for en plads
på det store hollandske team Beurfoon Suzuki, som allerede rådede over navne
som Eric Eggens og Jeremy Tarroux. I lørdagens kval. heat sluttede
danskeren hæderligt på en tyvende plads midt i feltet, og gav
forhåbninger om point i forårets første VM ræs. Moder natur ville det
så umiddelbart anderledes, og druknede banen i regn. Søndag skulle vise
sig ikke at være Larsens dag, eftersom han startede med at misse starten
totalt, og efter et par flotte omgange hvor han hentede de bagerste i feltet
druknede hans Suzuki i mudder. Ærgerligt for danskeren, der trods alt viste
at han kan være med blandt de bedste. Valentin
Teillet #37: Sidste års europamester i MX2, vandt EMX2 i overlegen stil
og KTM gik hele vejen med en fabrikskontrakt til den unge franskmand. Flere
imponerende resultater i pre sæsonen har vidnet om at vi måske skulle have
høje forventninger til den unge KTM kører. I lørdagens kval sluttede
franskmanden på en mere end hæderlig 11. plads, og i søndagens mudder
ræs fik han kæmpet sig igennem på en flot 9. plads i sit første løb som
VM-kører. En resultat der får forventningerne til europamesteren til at
stige. Loic
Rombaut #519: Til det sidste kæmpede Loic Rombaut med danske Nikolai
Larsen i 2008, en kamp danskeren vandt med en margin på sølle 3 point. Alligevel
viste den unge franskmand klassen og dette sikrede ham en plads blandt de
bedste i 2009. I lørdagens intense kvalifikations heat haltede han dog
noget efter de andre, og kørte sin Kawasaki ind på en 29 plads. Bedre gik
det ham dog i mudderløbet søndag, hvor han kørte to point hjem med en
hårdt tilkæmpet 19 plads, i det 40 mands store felt. Loic
Larrieu #202: Franskmændene sad tungt på EMX2 i 2008, og som sådan
var det ikke unaturligt at top 4 rundedes af en endnu en franskmand. Loic
Larrieu var endnu en ung Kawasaki kører som åndede vores egen Nikolai
Larsen tungt i nakken sidste år, og sandsynligvis kommer til det igen i
år. Under lørdagens kvalifikation viste Larrieu flot kørsel og styrede
klogt sin Yamaha ind på en 5 plads. Derfor må forventningerne have
været store fra Yamaha, men den unge franskmand kæmpede med mudderet og
tabte. Han sluttede på en trist 28 plads. Arnaud
Tonus #23: Sidste år sluttede Schweizeren Tonus af som nr. 7 i EMX2,
uden at have gjort sig specielt bemærket. Derfor var der heller ingen der
forventede at han dukkede op af det blå og kørte sin KTM til sejr i
lørdagens kval. heat. Til trods for sin fine indsats i kvalen, kom Tonus
til kort overfor mudderet søndag og endte på en beskeden 27. plads.
Alligevel kan Schweizeren være mere tilfreds med sin indsats, og vi glæder
os til at se han videre færd. Marco
Maddii #153: Italieneren sluttede på en meget lidet flatterende 15.
plads ved sidste års EMX2 og var som sådan ikke en man regnede med i 2009.
Men i mudderræset på Faenza overraskede han. Efter en uheldig 37 plads i
kvalen, så det ellers ikke ud til at italieneren var en man skulle regne
med. På den uhyggelige bane præsterede han dog at køre sin Suzuki
nogenlunde fejlfrit igennem kaskaderne og slutte løbet på 8. pladsen.
Herfra bliver det så spændende at se om der blot var tale om en enlig
svale. Alt i alt
en imponerende indsats af de nytilkomne EMX2 kørere, og i løbet af
sæsonen vil vi samle op på deres indsatser. \\Mikkel 31/3
2009 Foto:
Youthstream
|