hjem                  nyheder                   links                 løbskalender               kontakt
 

    dmu     mxlarge     motocrossmx1     crossnyt

 

 

         WMX

Kvinderne i ilden for anden gang, når Portugal kalder

Første runde i Bulgarien bød på en masse god ræs og god fight fra det feminine felt, og den samlede stilling kunne næsten ikke være mere spændende da forsvarende verdensmester Livia Lancelot og tyske Stephanie Laier ligger side om side i spidsen for serien med hver især 47 point. Og lige netop de to kæmpede da også en indædt duel sidste år, hvor Lancelot trak sig ud som vinder efter at Laier havde misset den første afdeling. Indtil videre ser det ud som om at de begge er kommet godt fra start, og det er fantastisk spændende hvem af de to der har det største overskud. Sidste års nr. 3, amerikanske Ashley Fiolek tog sig også sikkert af tredjepladsen i Bulgarien og indtager også derved den samlede tredjeplads nu. Fiolek som er døv, viste fantastisk speed og vil sikkert ikke gøre det nemt for de to førende i Portugal.

Skal vi tage de nordiske briller på, er det godt at se at der på fjerdepladsen ligger en svensker og lurer på de tre første. Svenske Elin Mann kørte en flot første runde i Bulgarien, og lad os håbe at hun kan tage endnu flere point på Agueda. Den store skuffelse ved den første afdeling, var amerikanske Tarah Geiger. Som den første kvinde der nogensinde har deltaget i MXoN var forventningerne til hende store. Men da heatene blev skudt i gang søndag skuffede hun fælt, så mon ikke hun vil gøre hvad der står i hendes magt for at levere et godt resultat?

Så mon ikke vi kan forvente, at kvinderne giver os alt hvad de har og leverer et fornemt ræs. Følg med live! her på siden.

\\Mikkel

7/5 2009

Foto: Youthstream

 

 

 


 

 -   
            

©MX-IndeX