En AMA rytter til
start i et dansk løb. Drømmescenarie eller naturlig udvikling? Hos
de fleste danske motocross entusiaster klinger navnet Dennis Stapleton ikke
særlig velkendt, men efter denne weekend kan det være at lidt flere kommer
til at kende til hårdt kæmpende amerikaner. Med en nogenlunde pænt
resultat mæssigt AMA profil, bør vi kunne forvente os noget af den 29
årige amerikaner der måske vil invitere de sædvanlige danske front
kæmpere op til dans. Siddende på en isblå Team Iceworks JØ Service
maskine, skal han kæmpe mod Jensen, Hansen, Vang og Scheel og de andre
danske topnavne som nok næppe nogensinde har set amerikaneren på en
motocross maskine og derfor ikke ved hvad de skal forvente.
De
fleste af os som følger jævnligt med i både dansk og international
motocross vil forbinde USA og deres forbund AMA med ryttere af en helt anden
verden. Ricky Carmichael, James Stewart, Jeff Emig, Jeremy McGrath, Jeff
Ward, Mike Larocco og Jeff Stanton er bare nogen af de enorme navne vi alle
forbinder med et umiskendeligt talent indenfor motocross sporten. I mange
år har vores egne europæiske turneringer haltet langt efter de
amerikanske, og det eneste tidspunkt hvor vi virkelig har kunne sammenligne
styrkeforholdet har været til det årlige Motocross of Nations. Men ak,
også her er amerikanerne os overlegne og sidder tungt på tronen med flest
sejre. Vi må bare indse at pengene og prestigen "Over There" er
større end de er her i Europa hvor vi kæmper mod fjollede støjgrænser og
diverse andre motocross hæmmende forbud og regler. I USA er mentaliteten
(og vidderne) en helt anden, og man skal ikke køre længe før man støder
ind i Cross bane. Derfor
er det nu med en kende vantro i øjnene at vi må konstatere at Team
Iceworks JØ Service har skaffet den amerikanske AMA rytter Dennis Stapleton
til start ved DM i Sønderborg her i weekenden. Bevares ikke en af dem som
har vundet flest sejre i USA, men dog nyder Stapleton stor anseelse i USA,
med sin stil og sin jernvilje. Og han præsterede trods alt en samlet 26 og
27 plads i de to første AMA Nationals løb sidste år. Så alt i alt er det
en rytter man godt kan forestille sig gør en god figur i et dansk felt. Men
er det her en engangsfornøjelse, eller kan vi forvente andre udenlandske
ryttere på Danmarks motocrossbaner i fremtiden? Meget peger i retning af at
den danske DM serie efterhånden har udviklet sig til et ret kraftigt
mesterskab, både økonomisk og talentmæssigt. Flere og større teams
skyder op overalt og tilbyder unge opkommende ryttere bedre fodfæste i den professionelle
verden. Personligt er jeg af den overbevisning at dette er den helt klare
vej frem, i et land hæmmet af begrænsninger må vi gøre hvad vi kan. Så
ja, jeg tror på at der kommer langt flere internationale ryttere til start
i Danmark. Team
Iceworks JØ Service stødte på Stapleton under deres USA tur, og
amerikanere var ikke længe om at slå til da han fik et tilbud om at køre
en afdeling af det danske mesterskab på en af teamets Isblå maskiner.
Udover Stapleton i MX1 stiller teamet også med Mathias Keller i MX2 og
reelt set har de nu chancen for at tage fra Sønderjylland med de røde nr.
plader både i MX1 og MX2 Så
gå ikke glip af den første afdeling af DM i Sønderborg på Søndag d.
26/4, der bliver gang i den. \\Mikkel 23/4
2009 Foto:
DMU
|