hjem                  nyheder                   links                 løbskalender               kontakt
 

    dmu     mxlarge     motocrossmx1     crossnyt

 

 

         MX1/MX2

Stilhed før stormen - Sæsonafslutningen nærmer sig, hvem bliver mester?

Man skal langt tilbage før end man kan finde et så hektisk forår for de mange VM-Kørere, og mens rytterne nyder en velfortjent "ferie" fra VM kan vi se frem imod de fire sidste afdelinger som virkelig kommer til at afgøre det hele. Man kan ikke lade være med at tænke, "er der virkelig kørt elleve afdelinger allerede?", men faktum er at hele 2009 sæsonen er foregået i et heftigt tempo - både på banen og for os der følger den tæt. Spænding, dramatik og overraskelser har været nøgleord denne sæson, der nu nærmer sig sin afsluttende fase. Hvem bliver verdensmester? Der er stadig meget at køre om for rytterne i toppen, og vi spår at det bliver en nervepirrende sæsonafslutning. MX-IndeX har kigget på toppen.

MX1

Cairoli holder afstanden til de værste konkurrenter, men den lille italieners trone står på ben af krystalglas. Nagl har tændt op under de tyske kedler, og KTM rytteren har efterhånden bragt sig selv i en ganske gunstig position hvor det i øjeblikket ser ud som om han er den eneste der for alvor kan true Cairoli. Philippaerts har ligget godt til hele sæsonen, men har aldrig rigtig kunne true Cairoli, og den resignerende verdensmester er nødt til at finde et højere gear hvis han metal igen i år skal være af fineste karat.

MX2

Han kom som trold af en æske, og imponerede en hel motocross verden, da han på sin privat Honda kørte sig i spidsen af den ellers uhyggelig stærke MX2 serie. Marvin Musquin har været her, der og alle vegne i år. Den lille franskmand har virkelig gjort det svært for de andre, og bliver det ved at køre for ham er der ingen der følger med. Musquins landmand Gautier Paulin har haltet efter det meste af sæsonen, men nu hvor reglementet har rakt ham en hjælpende hånd er det måske stadig muligt for den lange Kawasaki rytter. Sølle 13 point er der nu imellem Musquin og Paulin, og for at gøre det endnu bedre ligger Rui Goncalves kun ti point bag Paulin. Goncalves som har vundet de seneste to GP'er, er måske den af de tre der er tættest på at ramme storformen netop nu, og afslutningen mellem de tre ser ud til at blive mere spændende end den har været i rigtig mange år.

Vi kan i hvert kun råde dig til at følge med når jagten på mesterskabet sætter ind om tre uger. Vi ses!

\\Mikkel

10/7 2009

Foto: MX-IndeX/Youthstream

 

 

 


 

 -   
            

©MX-IndeX