hjem                  nyheder                   links                 løbskalender               kontakt
 

    dmu     mxlarge     motocrossmx1     crossnyt

 

 

         MX1/MX2

Skadesopdateringer - Pourcel og Simpson

Efter at have smadret sin skulder på Valkenswaard har der været stille omkring franske Sebastien Pourcel, men den elegante franskmand har været under kniven med sin skulder, og lægerne siger at der ikke er andet at gøre nu end at vente på at den heler rigtigt sammen. Samtidig vendte britiske Shaun Simpson tilbage til VM Motocross pitten i weekendens GP, ikke for at køre, men for at gå lidt rundt på sine krykker og hilse på sine mange britiske fans. De to kørere der begge er gået ind til årets VM serie med en forhåbning om at kæmpe med om mesterskabet, må nu efter alt at dømme skyde en hvid pil efter en hurtig tilbagevenden og for Pourcels vedkommende ser det rigtig trist ud.

Franske Sebastien Pourcel som velsagtens er kendt for sin flotte stil, og sine til tider voldsomme uheld, gennemgik den 28 maj en skulder operation i Frankrig, der skal sikre at hans skulder kommer sig 100%. Lægerne stiller franskmanden i udsigt at der vil gå 8-10 uger inden han kan begynde at køre på motorcykel igen, hvilket vil sige at han misser stort set alle de resterende GP'er i årets serie. KRT Teamet giver i stedet chancen til hans landsmand Florent Richier som aldrig tidligere har kørt et VM GP. Alligevel er team-ejer Roger Pourcel fortrøstningsfuld, og han er sikker på at 25-årige Richier vil gøre en fin figur i det stærke MX1 felt.

En tilbagevenden har også lange udsigter for Red Bull KTM's engelske stjerneskud Shaun Simpson, efter at han kom voldsomt til skade på den Hollandske bane Eersel hvor han kolliderede med et træ. Samtidig har der været meget fokus på hans nye teamkammerat Marvin Musquin, men den unge englænder håber på et så snarligt comeback som muligt.  

\\Mikkel

3/6 2009

Foto: Youthstream

 

 

 


 

 -   
            

©MX-IndeX