Rasmus Krogh uventet
på vej tilbage I
opstarten til forårs sæsonen styrtede Rasmus K Jørgensen og rev sin
skulder af led. Han gennemgik herefter en operation for at skulderen skulle
blive 100% i orden, og fik stillet den lange diagnose at skaden kunne holde
ham ude i op til 5 måneder. Derfor er det nu højst uventet, og højst
glædeligt at Rasmus nu formentlig bliver klar til DM afdelingen i
Svendborg, og måske EMX2 afdelingen i Holland ugen før. Jørgensens læge,
fysioterapeut og Team Danmark er alle overraskede over hvor hurtigt det er
gået med hans skulder, og han har her i ugen fået grønt lys til at
begynde at køre på motorcykel igen. Det bliver spændende at se om farten
stadig er der hos det danske talent.
Rasmus
har gjort alt for at holde sin form og sin kondition ved lige mens han har
været skadet, så det er primært farten der skal arbejdes på siger han
selv. Det bliver for alvor spændende at se hvordan hans fart ligger i
forhold til de øvrige i det stærke MX2 felt, og om han kan følge Stefan
Kjer og Kasper Lynggaard som begge har haft en flot opadgående formkurve.
Vi venter i spænding. \\Mikkel 28/5
2009 Foto:
DMU
|