hjem                  nyheder                   links                 løbskalender               kontakt
 

    dmu     mxlarge     motocrossmx1     crossnyt

 

 

         MX1

Glædelige sommernyheder - The Bomb på vej tilbage

GP Sæsonen har indtil videre vist sig at blive forvandlet til en regulær slagmark, med mange profiler skadede på de værst tænkelige måder. Lige så trist man bliver når man hører at endnu en topkører er faldet af og kommet til skade, lige så glad bliver man når en af dem så bebuder til tilbagekomst. I April mistede MX1 feltet sin vel nok største elegantier Steve Ramon, og lige siden har serien ikke været helt sig selv. Ramon, der igennem en årrække nu har været med til at sætte standarden i europæisk motocross, brækkede nakken og udsigterne var dystre. Men til alt held melder Team Teka Suzuki lejren, nu den elegante Belgier klar til Lommel.

Den tidligere både MX1 og MX2 verdensmester, gennemgik en sidste skanning i sidste uge som endeligt bekræftede at hans nakke var helet fuldstændig, og han vil nu begynde på sine forberedelser på at vende tilbage efter at have siddet ude i hele syv GP'er. Hvis alt går vel satser Ramon på at stille til start i det belgiske mesterskab i den kommende weekend, og vende tilbage til GP serien ved sit hjemme GP på Lommel i August.

"Det hele er gået virkelig godt", siger Steve selv og fortsætter, "Jeg har kørt nu i en to-tre uger, og alting er gået virkelig fint.. Det har været hårdt at komme tilbage i form, og kunne udholde to 40 minutter heat, men jeg har været meget på cyklen og jeg kan mærke det bliver bedre. Forhåbentligvis bliver mit første løb det belgiske mesterskab på Nismes. Samtidig håber jeg at kunne vende tilbage til GP serien ved GP'et på Lommel, og derfor har jeg også trænet på sand en del. Sidste uge fik jeg min sidste skanning, og den bekræftede at jeg nu kan give fuld gas, og gøre alt ligesom jeg plejer", slutter Ramon. 

På spørgsmålet om hvor vidt han har fulgt med i fjernsynet siger han, "jeg har fulgt mesterskabet, men der har ikke været nogen overraskelser for mig. Cairoli kørte allerede godt da jeg blev skadet, og fortjent burde han være den samlede vinder i år. Samtidig har både Nagl og Desalle gjort det godt. Men det har ærlig talt været mærkeligt at se det i fjernsynet, for normalt så er jeg der jo!"

Det kan vi kun give Steve ret i, og det skal blive rigtig godt at se ham tilbage på banen

\\Mikkel

15/7 2009

Foto: Youthstream

 

 


 

 -   
            

©MX-IndeX