Agueda lover
udfordringer... Knapt
har de gæve MX3 og EMX2 ryttere forladt solrige Portugal, før end hele det
store VM GP cirkus rykker ind for fuld musik. Det sydeuropæiske land er ved
at slå sig fast som en fast bestanddel af den faste årlige motocross
rundfart, og det er med både glæde og spænding at hele karavanen nu
sætter kursen imod Agueda. Sidste år var det Sebastian Pourcel som viste
storform i Portugal og snuppede sejren samlet, foran den senere
verdensmester Philippaerts. I MX2 var det manden som nu fører MX1 Antonio
Cairoli som tog sejren foran senere verdensmester Tyla Rattray. Både
Cairoli og den førende i MX2 Gautier Paulin kan vidst roligt forvente en
hård dag på jobbet med angreb fra mange sider.
MX1 Den
røde nr. plade sidder solidt på den blå Red Bull De Carli Yamaha med nr.
222, men bag den førende står en mængde af ryttere i kø for at erobre
tronen. Både Jonathan Barragan og Ken de Dycker har indtil videre vist
klassen, og er nærmeste titeludfordre på nuværende tidspunkt. Lurende på
fjerdepladsen ligger forsvarende verdensmester Philippaerts og puster de tre
første tungt i nakken, og efter ham følger Coppins, Leok og Nagl som alle
vil gøre deres for at tage så mange point som muligt. Køen af ryttere som
kan vælte Cairoli af pinden er jo blevet lidt kortere i løbet af ugen, i
og med at Steve Ramon og Kevin Strijbos begge er ude med skader. Men her på
MX-IndeX er vi sikre på at de resterende vil give os et helt fantastisk
løb. MX2 Rui
Goncalves vender nok tilbage til sit hjemland med en noget speciel følelse
i maven. Efter sejren i Holland for to uger siden, er hjemmepublikummet nok
mere end forventningsfulde, og meget hviler på den lille KTM rytters
skuldre. Ikke desto mindre sidder den røde front nr. plade stadig solidt
plantet på Gautier Paulins Bud Racing Kawasaki hvor den har siddet siden
det første GP. Efter ham følger Marvin Musquin, Davide Guarneri og Zack
Osborne, som alle tre har vist storform og er parate til at rage den røde
nr. plade til sig. Shaun Simpson der ellers lige var begyndt at vise takter
på sit talent, blev desværre voldsomt skadet i ugen og derfor må han nok
se sin samlede femteplads forsvinde mellem hænderne. Danske Nikolaj Larsen
har indtil videre gjort det forrygende og fået point stort set hver gang.
Så vi krydser alle fingre for Nikolaj også denne her gang, og håber på
at han kan skrabe endnu flere point til sig når det går løs på søndag. Så
glæd dig! Det bliver en smuk weekend, med masser af godt ræs. Se med LIVE!
her på siden. \\Mikkel 6/5
2009 Foto:
Youthstream
|