hjem                  nyheder                   links                 løbskalender               kontakt
 

    dmu     mxlarge     motocrossmx1     crossnyt

 

 

         #5 - MAX NAGL

Som trold af en æske trådte han ind på den store scene i MX1 for blot et par år siden. Fra at være en top 20 rytter i MX2, gik han til at være en top 5 rytter i sportens fornemste klasse og der skulle ikke gå længe inden Red Bull KTM fik øjnene op for den unge tysker. Lille Max Nagl har siden haft en flot sæson i 2008, og 2009 kunne godt se ud til at blive hans helt store år. Med en tredjeplads i den samlede stilling og en flot 1-1 sejr i sidste runde af den prestigefyldte serie ser det rigtig godt ud for Nagl. Som den fantastiske starter han er, skal man aldrig afskrive KTM rytteren i et løb, og visse bookmakere visker allerede i krogene om han måske kunne tage den røde nr. plade fra Antonio Cairoli? Mx-IndeX har kigget lidt nærmere på den lille mand med det kæmpestore potentiale.

På dåbsattesten står der 1987, hvilket gør Nagl til en af de yngste ryttere i feltet, men samtidig er han stadig en fast bestanddel af det sammentømrede frontfelt i den store serie. Og efterhånden er han også blevet en fast bestanddel af KTM's fabriksteam, hvor han faktisk har formået at slå ellers stærke Jonathan Barragan af pinden, og sende ham til mindre proportionerede Team Axo Silver Action KTM. Dette har da også resulteret i en særdeles hårdt fight mellem Nagl og spanske Barragan, en fight der bare er en bonus for alle os der ser på. Max Nagl er på nuværende tidspunkt eneste MX1 kører på det enorme Red Bull KTM team, og derfor nyder han godt af motocross legenden Stefan Everts råd og vejledning, en vejledning der tilsyneladende har udviklet ham som kører.

Kørestilen kan man aldrig tage fejl af. Nagl er helt fantastisk til at starte, og hver gang bommen falder skyder den orange KTM frem som et projektil, og så sent som i weekenden så vi virkelig hvad det kan blive til hvis det hele spiller for den lille tysker. Han tog begge starter, og væk var han. På meget overlegen vis vandt han begge heat, og tog den samlede sejr. Med sejren rykker han op på den samlede tredjeplads i serien, og ligner måske også en af de tre som skal stå øverst når det sidste ræs er kørt i år. Han har i hvert fald farten til det. Hold øje med ham.

Resultater
2008 ADAC MX Masters 1.Place
2007 ADAC MX Masters 3.Place
2006 ADAC MX Masters 1.Place
2005 ADAC MX Masters 3.Place
2004 ADAC MX Masters 1.Place
 
MX 1 Season 2008
Mantova   1.Place Race 2
Uddevalla 1.Place Race 2
Locket     1.Place Race 1
Faenza    1.Place Race 1+ 2
 

MX1 2008 6. Place

Motocross of Nation MX
2008 England        3.Place 

\\Mikkel

11/6 2009

Foto: maxnagl.de 

 

 

 


 

 -   
            

©MX-IndeX