hjem                  nyheder                   links                 løbskalender               kontakt
 

    dmu     mxlarge     motocrossmx1     crossnyt

 

 

         MX1/MX2

Nagl hurtigst i MX1. Nico Aubin tog sejren i MX2, Larsen kæmper sig ind i top 20

Holland er kendt for sine sandede baner, og det er da også derfor at de fleste hollandske ryttere er bedst på netop det underlag. Valkenswaard er bestemt ingen undtagelse på det område, og det var med blandede følelser det stærke internationale VM felt tog til den traditionsrige bane. Antonio Cairoli og Gautier Paulin sad på toppen af tronen, men adskillige ryttere stod klar i kulissen for at overtage den røde nr. plade, Derfor var det med stor interesse og spænding at de mange ryttere korte til bommen, til de succesrige og spændende kval. ræs lørdag. Her viste det sig at der måske godt kan blive byttet lidt rundt i de samlede stillinger når bommen falder til heatene i morgen Søndag.

MX1

Antonio Cairoli har imponeret alt og alle i sin første sæson i MX1, og med sin sejr i Tyrkiet tog han den samlede føring og alt tegnede lyst for den unge italiener. I kval. heatet skuffede han dog, da han formåede at køre sin Red Bull De Carli Yamaha ind på den samlede syvende plads. Derimod var det en anden ung rytter der stjal billedet i kval. ræset, da tyske Max Nagl kørte sin KTM til sejr og kører først ind til bommen søndag. Engelske Billy Mackenzie har fået en horribel start på sæsonen, men endelig ser det ud som om at den talentfulde skotte har fundet farten, han sluttede på andenpladsen. Veteranen Josh Coppins sikrede sig tredje pladsen, men den belgiske elegantier Steve Ramon tog sig af femte pladsen. Den forsvarende verdensmester Philippaerts og spanske Jonathan Barragan blev lørdagens store tabere med tocifrede placeringer

1. Max Nagl

2. Billy Mackenzie

3. Josh Coppins

4. Steve Ramon

5. Tanel Leok

MX2

Årets MX2 serie har udviklet sig til at være en stor pærevælling af fremtidens stjerner, som kæmper med næb og kløer for hvert point og der gives ikke ved dørene. Indtil videre er det kun lykkedes to ryttere for alvor at skille sig ud, og både Gautier Paulin og Marvin Musquin kommer til Holland for at vinde. Det var dog en anden franskmand der trak opmærksomheden til sig, da eller uheldige Nico Aubin formåede at finde fordums styrke frem og køre sin Yamaha til sejr i kval ræset. Det engelske talent Shaun Simpson viste for første gang prøver på sit talent, da han tog andenpladsen på sin KTM. Franske Loic Larrieu tog overraskende tredjepladsen. Danske Nikolai Larsen lagde flot ud i træningen med en niende plads, men måtte i kval. heatet tage til takke med en flot nittende plads,

1. Nico Aubin

2. Shaun Simpson

3. Loic Larrieu

4. Jeremy van Horebeek

5. Ceriel Klein Kromhof

19. Nikolai Larsen

Veterans

Valkenswaard lagde samtidig jord til anden runde af veteranernes mesterskab, og her blev første heat kørt lørdag. Og skal vi tage de nordiske briller på kan vi juble med vores svenske brødre da det lykkedes Mats Nilsson at tage sejren i det stærke felt.

1. Mats Nilsson

2. Peter Iven

3. Alessandro Puzar

4. Ton van Grinsven

5. Jan Blancquaert

Se med LIVE i morgen på MX-IndeX

\\Mikkel

25/4 2009

Foto: Youthstream

 

 

 


 

 -   
            

©MX-IndeX