GP Stats -
Sæsonen indtil videre Tre
måneder er der gået, 11 Grand Prix'er er kørt og 21 heats er forsvundet
som dug for solen. 2009 sæsonen går langsomt på hæld, og det er på tide
at gøre op hvem der har gjort det bedst. Statistikker lyver som bekendt
aldrig, og kigger man på de førende rytteres kan man da også godt sætte
sig ind i hvorfor kørerne ligger som de gør. MX-IndeX har kigget lidt
nærmere på de væsentligste statistikker for årets Grand Prix sæson, og
prøvet at drage nogen små konklusioner på det hele.
Så tag lige to minutter til at se hvordan Cairoli's, Nagl's, Philippaerts's,
Musquin's, Paulin's, Goncalves's og de andre stjerners sæsoner egentlig har
været.
Antonio
Cairoli har stensikker kurs mod sit første titel i MX1. Med fire vundne
GP'er og ni vundne heats er der ikke noget at sige til at den italienske
helt har haft en helt fantastisk sæson, og ser ud til at vinde sikkert. Nr.
2 i statistikken, er også den samlede nr. 2 Max Nagl. Den lille tysker har
haft sin bedste sæson hidtil, og indtager sikkert den samlede andenplads
efter Cairoli, med to GP sejre og fem vundne heats. Interessant
nok er det skadede Jonathan Barragan som indtager tredjepladsen i
statistikken, og man kan derfor kun gisne om hvor han ville ligge i de
samlede stillingen hvis ikke han var kommet til skade. To GP'er og tre
vundne heats er det blevet til for den lille spanier. Forsvarende
verdensmester David Philippaerts har haft en noget sløj sæson, men
indtager stadig den samlede tredjeplads i klassementet. Den elegante
italiener må nøjes med en enkelt GP sejr, og en sølle heat sejr i år.
Noget værre end hans statistik i 2008. Både
Tanel Leok og Josh Coppins deler antallet af GP sejre i år, nemlig en hver,
men Esteren har dog den fordel at han rent faktisk har vundet en heat sejr i
år, noget som Coppins mangler. Efter de to følger Clement Desalle og Ken
de Dycker, begge med en heat sejr værd, men de to belgiere må altså
undvære GP sejre foreløbig. I
MX2 ser det helt anderledes ud Franske
Marvin Musquin har haft en fantom sæson, og kan som sådan se sig noteret
for 3 GP sejre og otte heat sejre, men hans fravær i Uddevalla forhindrede
ham i at blive den mest succesfulde rytter i MX2 i denne sæson. Det
er derimod hans teamkammerat Ru Goncalves som løber med den statistik
bedste rytter i år, med imponerende fire GP sejre, men blot fem heat
sejre. Bud
Racing's Gautier Paulin har blot to heat sejre og en enkelt GP sejr. Det
tyske "wonderkid" Ken Roczen har en enkelt GP sejr samt en enkelt
heat sejr, men det på trods af at han var for ung til at deltage i de
første fire afdelinger. Fransk
Steven Frossard har vundet to heats, mens hans landsmand Anthony Boissiere
har vundet en enkelt. Den
samlede fire'r i klassementet Davide Guarneri har ikke vundet et eneste
heat, eller et eneste GP. Han har ikke engang sluttet på podiet, men det er
bare hvad man får ud af at være konstant. \\Mikkel 14/7
2009 Foto:
MX-IndeX
|