WileyX fighterpriser
til brødrene K. Olsen samt Tonni Andersen Man
skulle næsten tro, at kørerne udelukkende gik efter WileyX fighterpriserne
ved årets anden DM Motocross afdeling på Svebøllebanen, for der var
virkeligt mange kørere der kandiderede til priserne i henholdsvis MX1, MX2
og Mini. I sidste ende var det dog Tonni Andersen, Stefan Kjer Olsen og
Thomas Kjer Olsen der blev belønnet for deres fightervilje.
I
MX1 klassen fik Fynboen Tonni Andersen fighterprisen fordi han, på
trods af en til tider lidt hård behandling fra konkurrenterne, formåede at
kæmpe sig til nogle rigtigt gode heatplaceringer og i sidste ende en
podieplads på dagen. Dermed fik han også vist at han er på vej mod
tidligere tiders styrke, efter at han har kæmpet med nogle skader. Præstationen
og de placeringer som Tonni fik kæmpet sig til i Svebølle må gøre Fyn
lidt ekstra fin for tiden, da det lover godt for resten af sæsonen.
I MX2 klassen viste Stefan Kjer Olsen fantastiske vilje til at sejre,
og han arbejde konstant med maskine, bane og mod konkurrenterne for at få kørt
så mange point ind som over hovedet muligt. Specielt i Superfinalen havde
Stefan en fantastisk kamp med rivalen Kasper Lynggaard, og selvom Stefan
blev overhalet prøvede han alligevel samtlige mulige spor på banen for at
se om han kunne vinde sin position tilbage. Selv da Stefan måtte
indkasserer et mindre styrt forsatte han kampen og endte som nr. 7 i
Superfinalen.
I B Mini 12-15 år viste Thomas Kjer Olsen, på trods af sin lille størrelse,
et mandsmod der kunne få præstationerne fra alle øvrige kørere til at
blegne fuldstendigt. I dagens første heat fik Thomas en start blandt de
sidste kørere i feltet pga. af et mindre styrt, men han brugte alle 20 min.
+ 2 omgange til at hente placeringer. Det samme gjorde han i andet heat,
hvor han faktisk var i front på et tidspunkt, men faldt tilbage igen på
grund af et styrt. Alt i alt havde Thomas 3 mindre styrt på dagen, men hver
gang sprang han tilbage på cyklen og forsatte kampen for pointene.
Næste DM afdeling køres den 28. juni i Svendborg, og hvis der bliver lige
så stor kamp om WileyX fighterpriserne, så venter der et fantastisk ræs.  
\\Mikkel 19/5
2009 Foto/tekst:
Martin W Knudsen/DMU
|