Fransk fest i
Slovenien, mens Rasmus Krogh leverer fornemt! Der
var lagt helt op til den store nationale fest i Slovenien, i og med at den
lokale helt Matevz Irt fik kørt sig til "pole" i lørdagens kval
i MX3, mens Slovenernes helt store håb for fremtiden Klemen Gercar blev nr.
3 i EMX2. Det blev dog imidlertid de få fremmødte franskmænd der kunne
hæve armene til jubel efter dagens to heats i hver klasse. Christophe
Charlier var igen langt overlegen, og tog knusende sikkert sejren i EMX2,
mens hans landsmand Pierre Renet sørgede for fortsat spænding i toppen af
MX3. Samtidig blev der vist noget nær genial kørsel af de fremmødte
danskere. God kørsel fra både Nikolai M Hansen og Kasper Jensen
resulterede i danske point, og Rasmus K Jørgensen fuldendte den danske
fest.
MX3 Julien
Vanni har ført an siden første afdeling af VM for MX3 kørere, men siden
da er det gået ned af bakke for franskmanden. En dalende formkurve
kulminerede i dag Søndag, da han pga. en skade ikke kunne stille til start
i nogen af dagens heat, og derfor måtte se til fra sidelinjen mens hans
føring forsvandt mellem fingrene på ham. Derimod var hans landsmand Pierre
Renet ikke sen til at sige tak for gestussen og snuppe den samlede føring i
tabellen. Italienske Alex Salvini havde ikke karrierens bedste dag, men med
en samlet fjerdeplads på dagen gik også han forbi Vanni i den samlede
stilling. Slovenske Matevz Irt tog til hjemmepublikummets store fornøjelse
den samlede andenplads på dagen, mens finske Antti Pyrhonen sikrede en
samlet tredjeplads ved at vinde andet heat. Tidligere Europamester, lokale
Saso Kragelj lukker og slukker i top 5, mens Nenad Cipek slutter en flot
første optræden med en 6. plads. Nikolai M Hansen viste storform og
snupper den samlede syvende plads, lige foran Aprilia rytter Joaquim
Rodrigues. Sergey Astaykin bliver nr. 9 mens Alvaro Lozano er sidste mand i
top 10. Danske Kasper Jensen slutter på den samlede 11. plads. 1.
Pierre Renet 2.
Matevz Irt 3.
Antti Pyrhonen 4.
Alex Salvini 5.
Saso Kragelj 6.
Nenad Cipek 7.
Nikolai M Hansen 8.
Joaquim Rodrigues 9.
Sergey Astaykin 10.
Alvaro Lozano 11.
Kasper Jensen EMX2 Der
har stået Charlier overalt på EMX2 i denne sæson, med store røde
bogstaver. Og igen var det den unge franskmand der satte farten, og han
vandt knusende sikkert begge heat i Slovenien. Hele sæsonen har det været
hollandske Jeffrey Herlings's lod at prøve og fange den hurtige franskmand,
men igen i dag måtte den lille hollænder nøjes med den samlede
andenplads, efter to andenpladser. Det lokale stortalent Klemen Gercar tog
sig af tredjepladsen, mens østrigske Matthias Walkner måtte nøjes med en
fjerdeplads. Herjan Brakke bliver nr. 5, Kenny van Dueren bliver nr. 6 og
Guenther Schmidlinger bliver anden østriger i top 10 som nr. 7. Finske
Harri Kullas tog ottende pladsen, mens danske Rasmus Krogh Rasmussen bliver
nr. 9, efter et fantastisk andet heat hvor han tog femtepladsen i det
fantastisk stærke felt. Pier Filippo Bertuzzo bliver sidste mand i top 10. 1.
Christophe Charlier 2.
Jeffrey Herlings 3.
Klemen Gercar 4.
Mathias Walkner 5.
Herjan Brakke 6.
Kenny van Dueren 7.
Guenther Schmidlinger 8.
Harri Kullas 9.
Rasmus Jørgensen 10.
Pier Filippo Bertuzzo Samlede
stillinger her Super
super flot dansk weekend, det lover godt inden turen snart går til Randers!
Ses vi? \\Mikkel 12/7
2009 Foto:
Youthstream
|