hjem                  nyheder                   links                 løbskalender               kontakt
 

    dmu     mxlarge     motocrossmx1     crossnyt

 

 

         MX3/EMX2

Charlier og Vanni svarede igen Søndag på Troyan

I går var det Alex Salvini og Jeffrey Herlings som havde styr på tingene, og formåede at sætte dagens absolut hurtigste tider i henholdsvis MX3 og EMX2. I dag skulle de to førende i serierne Julien Vanni og Christophe Charlier forsøge at svare igen, og forsvare den samlede føring de har opbygget indtil videre med flot og imponerende kørsel. Samtidig skulle chilenske Pablo Quintanilla forsøge at følge op på sin smukke 5. plads ved MX3 GP'et i hans hjemland. Danske Kasper Jensen var enlig viking til start, eftersom at Nikolai M Hansen pådrog sig en hjernerystelse umiddelbart inden GP'et. Kasper fandt dog aldrig rytmen og var uheldig i Bulgarien.

MX3

Franske Julien Vanni har indtil videre domineret den stærke internationale VM MX3 serie i år, og indtil videre har hans stærkeste modstander været italienske Alex Salvini på sin Husqvarna. Salvini var hurtigst i kvalen lørdag, men i søndagens heat svarede den førende Vanni og hans Honda flot tilbage og tog den samlede sejr ved at køre 1-2 placeringer hjem. Salvini måtte nøjes med en andenplads efter kun at have opnået 3-1. Tredjepladsen gik til Matevz Irt som leverede en rigtig flot præstation for at slutte podiet af. Spanske Alvaro Lozano slutter som nr. 4, mens russeren Sergey Astaykin slutter top 5 af.  Chilenske Quintanilla imponerede igen ved at køre sig op på en samlet 6. plads, og han er måske nok bedste sydamerikaner lige pt. Martin Zereva bliver nr. 7, mens Christophe Martin på den anden Husqvarna tager sig af ottende pladsen. Stor skuffelse var der hos finske Antti Pyrhonen som ellers betragtes som en af favoritterne til at tage titlen i år, men i dag måtte tage til takke med en tiende plads. Samtidig må der også være skuffelse hos danske Kasper Jensen, som må tage til takke med en 14. plads på dagen. Kom igen Kasper, du kan gøre det meget bedre!

Samlet

1. Julien Vanni

2. Alex Salvini

3. Matevz Irt

4- Alvaro Lozano

5. Sergey Astaykin

6. Pablo Quintanilla

7. Martin Zereva

8. Christophe Martin

9. Hugo Basaula

10. Antti Pyrhonen

14. Kasper Jensen

EMX2

Charlier, Charlier og Charlier. På en dag hvor de franske farver vejrede over Le Mans, gjorde den lynhurtige franskmand sit til at Søndag d. 14 Juni blev de franskes dag. På overlegen vis tog han sejren i begge søndagens heat, og udbygger derved sin flotte samlede føring. Man begynder at spørge sig selv hvad en så hurtig og talentfuld kører laver i EMX21? I går viste Jeffrey Herlings at han kan være med på Charliers plan, men søndag var franskmanden bare for stærk for den hollandske tidligere 85cc verdensmester. Herlings sluttede som nr. 3, lige efter slovakiske Klemen Gercar der flot kørte sig til en andenplads. Østrigske Mathias Walkner fulgte op på sit flotte resultat fra sidst, og tog den samlede fjerdeplads, men russiske Alexandr Tonkov var i stand til at holde på femtepladsen. Vinderen af gårdagens andet kval heat. Roberto Lombrici, måtte tage til takke med sjettepladsen, mens det blev til en syvende plads til unge svenske Filip Thuresson. Det bliver spændende at se om svenskeren kommer til start ved MX 2 GP'et i Uddevalla, eller om han satser på EMX2 som er skemalagt samme weekend.

Samlet

1. Christophe Charlier

2. Klemen Gercar

3. Jeffrey Herlings

4. Mathias Walkner

5. Alexandr Tonkov

6. Roberto Lombrici

7. Filip Thuresson

8. Harri Kullas

9. Herjan Brakke

10. Kenny van Dueren

Alt i alt en flot weekend hvor MX3 og EMX2 drengene gav os et super fedt ræs.

Samlede stillinger her

\\Mikkel

14/6 2009

Foto: Youthstream 

 

 

 


 

 -   
            

©MX-IndeX