DM Motocross sæsonen
åbnes i Sønderborg
Søndag
den 26. april åbner Sønderborg Motorklub for alvor den danske Motocross
sæson, når klubben i samarbejde med Danmarks Motor Union (DMU), byder
velkommen til årets første DM Motocross afdeling. Det bliver en åbning
af sæsonen, hvor der kan udloves garanti for spænding og ræs i
verdensklasse, da flere udenlandske kørere fra bl.a. USA, Tyskland, Norge
og Sverige står på startlisten til dette åbne mesterskab, og to af DM
klasserne fra tidligere år er samlet i en klasse. Spændingsgarantien
udstedes præcist kl. 12.30 når startbommen falder til dagens første
heat.
I toppen af MX1
klassen har hjemmepublikummet oven i købet fornøjelsen af den
forsvarende Danmarksmester og VM kører, Kasper Jensen fra Sønderborg,
som på trods af et par skader i foråret, har lovet at komme 100 % klar
til dagen. Den regerende Danmarksmester kommer dog uden tvivl til, at kæmpe
for hvert eneste point, og hver eneste placering, da der står en hel række
af kørere parat til at erobrer den røde frontnummerplade, som betyder at
man er klassens førende kører. Heriblandt er bl.a. Kaspers VM kollega
Nicolai M. Hansen, som lige nu ligger på en samlet VM 6. Plads efter årets
første to VM afdelinger i henholdsvis England og Spanien. Dertil komme
den unge komet Allan Scheel Hansen, som for nyligt har vundet en afdeling
af det Hollandske mesterskab, samt den mange dobbelte Danmarksmester Bo
Vang, og en hel række andre kører der uden tvivl vil gøre alt for at
komme godt fra start i dette års kamp om DM titlen. Dagens største
overraskelse kan dog gå hen og blive Amerikaneren Dennis Stapleton, som
kun få danskere har set på en crossmaskine, men som har et rigtigt godt
resultat CV med sig fra guds eget land, USA.
I MX2 klassen er dagens hjemmebanefavorit Stefan Kjer Olsen, der sammen
med bl.a. Kasper Lynggård fra Mors, er udråbt til at være blandt
favoritterne til at vinde Danmarksmesterskabet i denne klasse. De to har
da også allerede vist skræmmende styrke, da de i sidste weekend blev
henholdsvis nr. 1 (Lynggaard) og nr. 4 (Olsen) i det tyske mesterskab. Men
heller ikke disse to kørere får det nemt, for også bl.a. Kim O. Sørensen,
Mathias Keller og Jim Bødker Sørensen har evnerne til at køre med helt
fremme, og så har denne ”talentklasse” det også altid med, at præsenterer
publikum for minimum én overraskelse.
Som noget helt nyt til dette års DM Events, deltager også B Mini kørerne
(85cc) der er for de helt unge kørere fra 12-15 år.
I B-mini klassen (85cc) er de to hurtigste hjemmebanekørere, Thomas Kjer
Olsen og Mads Sjøholm, samtidig også de to yngste kørere i feltet. Det
er henholdsvis kun et par dage og et par måneder siden, at de to fyldte
12 år, som er minimumsalderen for at deltage i denne klasse. Det skræmmer
dog langt fra de to knægte, der allerede har stor erfaring med deltagelse
i store events som dette, og de vil uden tvivl gå til opgaven med krum
hals. Her er der dog heller ingen tegn på, at det bliver en nem opgave
for de to, da kører som Kevin Verner, Daniel Randrup, Jeppe Sten og
Kasper Kristensen står i spidsen for en hel række kørere, der har et brændende
ønske om, at tage fra Sønderborg med maksimum point.
---------
Noter:
---------
DM Motocross køres over 5 afdelinger, med to pointgivende heat ved hver
afdeling. Alle heat er tællende i det samlede mesterskab.
Til sæsonen 2009 er den tidligere MX3 klasse slået sammen med MX1, og
alle kørerne fra de to klasser, kører nu sammen i en klasse under navnet
MX1.
DM Motocross afvikles i to klasser, MX1 og MX2, som er en inddeling efter
maskinstørrelse, og er uafhængig af alder.
Support klassen B Mini 12-15 år køres som et B Danmarksmesterskab for
85cc maskiner/kørere, og der findes altså også en Danmarksmester i
denne klasse.
---------
Tidsplan:
---------
08.30 – 10.00 Træning
10.00 – 11.45 Kvalifikation
12.30 – 13.00 1. heat MX 2 20 min + 2 omg
13.00 – 13.30 1. heat MX 1/3 20 min + 2 omg
13.30 – 14.00 1. heat Mini B Mini 20 min + 1 omg
14.00 – 14.30 Pause
14.30 – 15.00 2. heat MX 2 20 min + 2 omg
15.00 – 15.30 2. heat MX 1/3 20 min + 2 omg
15.30 – 16.00 2. heat Mini B Mini 20 min + 1 omg
16.00 – 16.15 Pause
16.15 – 16.35 SuperFinalen 15 min + 2 omg
16.45 Præmieoverrækkelse
--------------
DM Kalender 2009:
--------------
Dato afd. By Bane
26. april afd. 1 SønderborgNybølbanen
17. maj afd. 2 Svebølle Svebøllebanen
28. juni afd. 3 Svendborg Svendborgbanen
16. aug. afd. 4 Næstved Nisseringen
20. sep. afd. 5 Holstebro Troldkjærbanen
\\Mikkel
21/4 2009
Foto/tekst: Martin W
Knudsen/DMU
|