Hansen og Lynggaard
i spidsen af DM motocross
På
Nybølbanen i Sønderborg vandt Nicolai M. Hansen årets første DM
motocross afdeling i MX1 klassen, efter at have taget sejren i begge MX1
heat, og i MX2 klassen var det Kasper Lynggard der tog sig af de to
heatsejre, hvilket også gav ham en samlet sejr på dagen.
MX1
I dagens første MX1 heat lykkedes det for Nicolai M. Hansen at tage en
start til mål sejr, da han tog starten og aldrig gav føringen fra sig
igen, på trods af at han flere gange i slutningen af heatet blev presset
meget hårdt af den unge Allan Scheel.
I andet heat var det igen Nicolai M. Hansen der kom bedst fra start, men
ca. midt i heatet lavede han en fejl, og blev derfor passeret af både
hjemmebanefavoritten Kasper Jensen og Allan Scheel. Kasper havde dog ikke
helt luft til at holde føringen, og derfor var det igen Allan Scheel og
Nicolai M. Hansen der kæmpede for sejren. Den kamp vandt Nicolai M.
Hansen, og han kunne igen køre i mål som nr. 1 foran Allan Scheel og
Kasper Jensen.
MX2
I dagens første heat var det Nordmanden Remi Nygaard der kom bedst fra
start, men han kunne ikke holde til presset fra den utroligt formstærke
Kasper Lynggaard, der gik i front nogle minutter inde i heatet. Det
lykkedes også for denne klasses hjemmebanefavorit Stefan K. Olsen at gå
forbi Nordmanden, men der var for langt op til førstepladsen, og han måtte
finde sig til rette på andenpladsen, med Remi Nygaard efter sig.
I dagens andet heat var det Kasper lynggaard der kom bedst fra start, tæt
forfulgt af Stefan K. Olsen, og denne gang var Stefan tæt nok på, til at
han flere gange kunne presse Kasper Lynggaard i kampen om førstepladsen.
Til sidst trak lynggaard dog fra og sikrede sig sejren foran Stefan Olsen
og Remi Nygaard.
Superfinalen
Sidst på dagen mødtes de femten bedste kørere fra hver klasse i en
Superfinale, og her var det igen Nicolai M. Hansen der lagde sig i spids
fra start til slut, og han kunne dermed indkasserer både en pæn pengepræmie
og en god portion point, som han kan tage med sig over i det samlede MX1
klassement.
Kasper Lynggaard, der på trods af sin noget mindre MX2 maskine blev nr.
4, blev også den bedst placeret MX2 kører i Superfinalen.
Support klassen, B Mini 12-15 år, blev vundet af Daniel Randrup, der blev
nr. 2 i det første heat og efterfølgende vandt dagens andet heat. Kasper
Kristensen kæmpede utroligt hårdt igennem begge heat og blev belønnet
med en samlet 2. Plads, mens den lokale Thomas Kjer Olsen tog sig af den
sidste plads på podiet.
--------
Resultater
--------
MX1:
1 Nicolai M. Hansen
2 Allan Scheel
3 Kasper Jensen
4 Bo Vang Jensen
5 Simon Wulf
MX2:
1 Kasper Lynggaard
2 Stefan Kjer Olsen
3 Remi Nyegaard
4 Kim O. Sørensen
5 Stefan Tambini
Superfinale:
1 Nicolai M. Hansen
2 Allan Scheel
3 Kasper Jensen
4 Kasper Lynggaard
5 Stefan Kjer Olsen
B mini:
1 Daniel Randrup
2 Kasper Kristensen
3 Thomas Kjer Olsen
4 Jeppe Steen
---------
Noter:
---------
DM Motocross køres over 5 afdelinger, med to pointgivende heat ved hver
afdeling. Alle heat er tællende i det samlede mesterskab.
Til sæsonen 2009 er den tidligere MX3 klasse slået sammen med MX1, og
alle kørerne fra de to klasser, kører nu sammen i en klasse under navnet
MX1.
DM Motocross afvikles i to klasser, MX1 og MX2, som er en inddeling efter
maskinstørrelse, og er uafhængig af alder.
DM Motoross køres som et åbent mesterskab og kørere fra andre
nationaliteter kan der også deltage i mesterskabet.
--------------
DM Kalender 2009:
--------------
Dato afd. By Bane
26. april afd. 1 Sønderborg Nybølbanen
17. maj afd. 2 Svebølle Svebøllebanen
28. juni afd. 3 Svendborg Svendborgbanen
16. august afd. 4 Næstved Nisseringen
20. september afd. 5 Holstebro Troldkjærbanen
\\Mikkel 26/4
2009 Foto/tekst:
Martin W Knudsen/DMU
|